Naturoplevelser i Naturbydelen

Oplev de blomstrende enge, bær- og æblehaver, søer, vandløb, legepladsen og trækfærgen. Naturen er åben for alle.
Naturbydelen Blomsterhav

Oplev naturen i Naturbydelen

Som noget helt usædvanligt i et byudviklingsprojekt er naturen udviklet før boligerne i Naturbydelen. Dermed får alle boligerne i Naturbydelen direkte adgang og udsigt til naturen fra starten.

Naturen rummer farvestrålende enge, bærhaver, en æblehave, en frugtlund, søer, vandløb, en rig og varieret skov, græsningsfolde, en legeplads og en trækfærge.

Og naturen er åben for alle, der har lyst til at gå på jagt efter urter, blomster, bær, svampe, plukke æbler, gå/løbe/cykle en tur, nyde roen eller opleve det mangfoldige fugle- og dyreliv. Se de 111 fuglearter, der er observeret i Naturbydelen.

Se alle de naturoplevelser du kan få i listen længere nede på siden.

Naturbydelen Blåbærhave
Bærhaver

Der er to bærhaver i Naturbydelen: En hindbærhave, der rummer fire slags hindbær samt to slags stikkelsbær, og en blåbærhave med fem forskellige slags blåbær.

Stillids-Naturbydelen
Fuglelivet i Naturbydelen

Omdannelsen af tidligere landbrugsland til blomstrende enge, søer og vandløb har trukket flere og flere fuglearter til Naturbydelen Ringkøbing K. Lokale medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har siden naturprojektets gennemførelse i 2015 registreret udviklingen nøje.

Naturbydelen Æblehave
Æblehave

Æblehaven i Naturbydelen byder på seks velsmagende æblesorter, der giver søde og syrlige smagsoplevelser.

Naturbydelen Frugtlund Luftfoto
Frugtlund

I den store, runde frugtlund, der ligger lige over for bærhaverne, finder du bl.a. hyld, mirabel, havtorn og vildæble.

Naturbydelen Blomsterhav
Blomstrende enge

I sommerhalvåret er engene i Naturbydelen et stort, bølgende blomsterhav, der skal opleves.

Naturbydelen Den Store Sø Luftfoto
Søer og vandløb

I den sydøstlige del af Naturbydelen er der en 4 hektar stor sø med en trækfærge, flydebro og en siddetrappe, hvor du kan komme helt tæt på vandet. Desuden rummer området en lang række mindre søer og vandløb, der både giver gode naturoplevelser, og som afleder regnvand fra de kommende boliger.

Naturbydelen Skærehave
Skærehave

Skærehaven byder på krydderurter og stauder, som du kan plukke. Du kan også sidde og nyde synet af de mange blomster ved bord-bænkesættet i hjertet af skærehaven.

Skoven I Naturbydelen
Skov

Naturbydelen rummer 7,5 hektar ny skov med små søer og vandløb.

200528 SPP 6815
Græsningslaug

Naturbydelen har etableret et græsningslaug, som alle kan være med i. Lauget passer køer og får i løbet af sommerhalvåret, og om vinteren kan medlemmerne se frem til lækkert okse- og lammekød til fryseren.

Naturbydelen Tranmose Bæk Elfiskeri
Tranmose Bæk

Tranmose Bæk fik sit oprindelige snoede forløb tilbage i 2015 og er allerede nu hjemsted for flere forskellige fiskearter. Du er velkommen til at fiske i bækken.

Løbetur Ved Vesterhavet

Lige ved fjorden - tæt på havet

Naturbydelen udvikles i den sydøstlige kant af Ringkøbing helt ud til Ringkøbing Fjord. På den modsatte side af fjorden ligger Vesterhavet. Naturen omkring Ringkøbing rummer mange skønne naturoplevelser og aktivitetsmuligheder.

Hvor finder jeg