Ejerboliger
I Naturbydelen kommer der både ejerboliger og lejeboliger. I øjeblikket er der boliger til salg i kvarteret Strandkanten, hvor du kan komme i første række til Ringkøbing Fjord.

Strandkanten
I Strandkanten kan du komme i første række til Ringkøbing Fjord. Her kan du vælge mellem 40 ejerlejligheder på 84-150 m2, der opføres i enten ét eller to plan. Alle boliger egen terrasse eller altan med udsigt til fjorden og direkte adgang til naturen.
32 | étplanslejligheder |
8 | toplanslejligheder |
84 - 150 | m2 (lejlighed) |
32 | m2 (terrasser) |
1,9 - 3,3 | mio. kr. (pris) |

Midt i naturen - tæt på byen
Alle boligerne i Naturbydelen får direkte adgang til blomstrende enge og de mange andre naturoplevelser, der allerede er skabt i naturbydelen: Bærhaver, frugtlunde, søer, en ny skov, en bæk og stier, der forbinder den nye bydel med Ringkøbings historiske bymidte, som kan nås på 10 minutter.
Den nye naturbydel grænser op til de eksisterende villakvarterer i Ringkøbing, og hopper man op på sin cykel, kan man komme til indkøb, skoler og institutioner på fem minutter. Byens mange butikker og kulturtilbud ligger indenfor 4-5 kilometer og kan hurtigt nås på cykel eller i bil.