Kom og deltag i en cykel- og gåtur, hvor du både får en rundvisning i Naturbydelen og ser området ude omkring Naturkraft, søndag den 16. august 2020.
I Naturbydelen i Ringkøbing er der 139 boliger undervejs i den skønne natur ud til Ringkøbing Fjord i den sydlige del af byen. Og i den nordlige del af byen er den nye attraktion Naturkraft netop åbnet.
Nu kan du opleve begge dele helt gratis, når de frivillige guider fra Naturkraft og Naturbydelen inviterer på en guidet rundvisning i Naturbydelen og i området omkring Naturkraft søndag den 16 august.
Program
Turen starter med en gå-rundvisning i den flotte natur i Naturbydelen, hvor du vil høre om tankerne bag Naturbydelen, boligerne, naturtyperne og attraktionerne.
Herefter tager vi cyklerne og cykler 7 - 8 km. ad naturskønne stier til Generator og videre ud til Naturkraft. Undervejs vil vi finde et sted ude i naturen, hvor vi kan drikke vores eftermiddagskaffe / te.
Cykelturen ved Naturkraft vil foregå i det rekreative område udenfor volden - altså ikke inde i Naturkraft. Du vil høre lidt om tankerne bag Naturkraft.
Turen slutter ved Amtmandens Alle ca. kl. 16.30. Bemærk at start- og slutstedet ikke er det samme.
Praktik
- Tid: Søndag den 16. august 2020 kl. 13.00 - ca. kl. 16.30
- Mødested: Naturbydelen, på vejen: Strandkanten 14, Ringkøbing (på p-pladsen ved siden af de to huse på Strandkanten).
- Medbring: Cykel og cykelhjelm samt eftermiddagskaffe / te og snack. Hav praktisk tøj på efter vejret og godt fodtøj.
- Pris: Det er gratis at deltage.
- Tilmelding: Du behøver ikke at tilmelde dig. Du møder bare op på dagen.
Det er et hold frivillige, som står for rundturen og fortællingerne.