Smag på Naturbydelen

  • Strandkanten Lilla Engblomster
Oplev boligerne indefra, smag engens magi i et nybagt urtebrød og bryg din egen snaps med vilde urter fra Naturbydelenes enge. Det hele finder sted i Naturbydelen søndag den 20. august kl. 12-15.

I august står Naturbydelens enge i fuldt flor til glæde for alle, der elsker synet af vilde blomster og græsser. De farvestrålende planter er ikke kun en fryd for øjet, de kan også nydes i mad og drikke, og det kan du få en smagsprøve på den 20. august, når Naturbydelen og boligudviklerne i området inviterer alle interesserede til at 'smage på Naturbydelen'.

Program

Kl. 12-15: Åbent hus i Havtorn, Strandkanten og Fjordudsigten.

Kl. 12-15: Hør om planerne for Naturbydelen 

Kl. 12-15: Smag på et nybagt urtebrød og få tips til at bruge naturens spisekammer 

Kl. 12.30-cirka 14: Snapsetur på engen. Tilmelding nødvendig på kontakt@ringkoebingk.dk

Kom indenfor i tre boligtilbud og hør om byudviklingen.

Hvis du gerne vil bo tæt på naturen og Ringkøbing by, er boligerne i Naturbydelen et besøg værd. Uanset om du foretrækker at eje eller leje en bolig, en større familiebolig eller en mindre og mere praktisk bolig til en person, kan du finde det her.

På dagen kan du snakke med udlejere og mæglere samt se boligerne indefra mellem kl. 12 og 15.

Havtorn er et bofællesskab for 50+, og Strandkanten er ejerboliger i første række ved Ringkøbing Fjord.

Fjordudsigten er almene boliger, der bygges efter det såkaldte passivhus-koncept. Der opføres i øjeblikket 33 nye boliger med en fantastisk udsigt over fjorden og enge. Ringkøbing-Skjern Boligforening inviterer specielt på denne dag indenfor på byggepladsen, så du kan opleve de nye boliger, der lige nu er under opførelse.

Foran Havtorn kan du også møde teamet bag Naturbydelen, som vil fortælle mere om planerne for dette nye natur- og boligområde.

Spis naturen og bryg din egen, personlige snaps

Fra 12-15 kan du smage engens urter i et nybagt urtebrød fra bål og tips til, hvordan du kan bruge naturen som spisekammer i din egen hverdag.

Det sker hos naturvejlederne fra Ringkøbing Fjord foran Havtorn.

Kl. 12.30-14.00 kan du komme med på en guidet snapsetur på engen. Her vil en guide fra Ringkøbing Fjord Museer fortælle om de urter, vi finder. Medbring snapseglas og poser til urter. Deltagelse i snapseturen kræver tilmelding og de 28 pladser uddeleles efter først-til-mølle princippet. Tilmeld 1-2 personer ved at skrive til kontakt@ringkoebingk.dk.

 

Oplev samtidig områdets søer, skoven, trækfærgen og naturlegepladsen på egen hånd.

Sådan kommer du frem

Du finder Naturbydelen ved Strandvejen 2 i Ringkøbing. Find vej

Du kan parkere ved boligerne i Strandkanten og Havtorn (Engbakken). Desuden er der en p-plads ved Strandengen 20 - tæt ved den store sø i Naturbydelen (se på kort).

Vi glæder os til at se dig!

 

Ejerboliger, bofællesskab og lejeboliger

  • Strandkanten: 33 ejerboliger på 84 - 150 m2 i enten et eller to plan. EDC Ringkøbing står for salget og entreprenøren Frifeldt opfører boligerne to-fire af gangen i takt med salget > Læs mere om Strandkanten

  • Fjordudsigten: I alt 80 almene lejeboliger på 80 - 120 m2. De første 47 er opført og de resterende 33 bliver opført i 2022-2023. Ringkøbing-Skjern Boligforeningen opfører boligerne og står for udlejning > Læs mere om Fjordudsigten

  • Havtorn: 14 lejeboliger og en række fællesfaciliteter i et seniorbofællesskab for alle over 50 år. Realdania By & Byg har opført byggeriet og home Ringkøbing-Skjern står for udlejning > Læs mere om Havtorn

 

 

  • Naturkraft Juni 2023 Flyingoctober 5703 (1) Urtebreod Web På dagen kan du smage Naturvejledernes urtebrød og høre mere om, hvordan du selv kan bruge naturen i din madlavning. Naturkraft
  • 230407 SPP 5790 De nye boliger i Fjordudsigten med havudsigt forventes klar til indflytning i december 2023.
  • Strandkanten-etplanslejligheder-Naturbydelen-Ringkoebing-K Strandkanten: Ejerlejligheder i 1 eller 2 plan på 84 - 150 m2 EDC Ringkøbing
  • Vandløb Og Stier Ved Seniorbofællesskabet Havtorn Havtorn: Lejeboliger i bofællesskab for alle over 50 år. 1 eller 2 plan på 50 - 120 m2. Jens Bach
  • Fjordudsigten Ljo Fjordudsigten: Almene lejeboliger i 1 eller 2 plan på 80 - 120 m2 Ringkøbing-Skjern Boligforening
  • Naturkraft Juni 2023 Flyingoctober 5796 Samle Urter Kom med på en snapsetur, hvor vi sanker urter på Naturbydelens enge, som vi bruger til at skabe vores egen snaps. Naturbydelen
Hvor finder jeg