Maj måned er et rent festfyrværkeri for sanserne, som vi har ventet på hele vinteren! Løvspringet sker oftest inden for de første to uger af maj, og den friske lysegrønne farve springer dig i øjnene overalt.
Skoven
- I skoven blomstrer stadig Bærmispel, fuglekirsebær og kræge-blommen i begyndelsen af måneden. De får nu selskab af tjørnen, rønnen og hæg’en.
- Almindelig hvidtjørn og Engriflet hvidtjørn får store hvide blomsterklaser, og Rødtjørnen blomstrer med store røde blomsterklaser – de har alle, modsat deres skønne blomster, en dårlig lugt.
- Modsat tjørnen, blomstrer den Almindelige Røn med smukke creamhvide blomsterstande, der dufter dejligt.
- Det lille hæg-træ blomstrer også samtidig med løvspring, med fine hvide blomsterklaser, der har en lidt tung og sødelig duft som bierne elsker.
- Også flere frugttræer og buske springer i blomst her i maj, bl.a. Skovabild, Solbærbusken og Vildribs. De kan kendes på den overdådige blomstring, der varierer fra svagt lyserøde til mere rødlige kronblade.
- Lærken står stadig med sine rødbrune kogler, men nu springer nålene også ud. De limegrønne nåle sidder i små festlige rosetter langs grenene.
- Sidst, men ikke mindst blomstrer syrenen i skovbrynet, hen mod slutningen af måneden. Syrenen er let at kende på sine overdådige hængende blomsterklaser, der varierer mellem lyserød, lilla og violette farver. Det lille træ dufter fantastisk og bierne flokkes om blomsternes søde nektar.
Søerne
- Ved søerne kan du også finde tjørnen, hæg’en og rønnen.
- Her er det dog svært at overse den Røde Kornel, med dens ildrøde grene, bredde grønne blade og sarte, hvide blomsterstande. Rød kornel vokser også langs læhegnet, sammen med Tjørnen, Rønnen, Hæg’en, Fuglekirsebær og Mirabel-blommen.
Læhegn
- Bier og insekter flokkes om læhegnet i maj måned på grund af de mange blomstrende træer og buske.
- Også Bærmispel, Surbær, Skovabild og Sargents-æble blomstrer her, med deres overdådige hvide, duftende blomster.
- Her kan du også finde Blærespirea’en, der blomstrer i maj måned, der kan genkendes på dens halvkugle-formede, hvide blomsterstande. Busken, med sine brede røde blade, giver én næsten helt flødeskumsagtige associationer.
Bær- og æblehaver
- I bærhaverne finder du også Rød Kornel, Bærmispel.
- Æbletræerne blomstre og dufte
- Solbærbuskens blomster ligner næsten ikke blomster, men tag ikke fejl, de små grønlige lyserøde blomster udvikler sig til saftige bær hen over de næste par måneder.
- Stikkelsbærbuskens blomster er heller ikke prangende, men genkendes som små, hængende, lyserøde blomster, gemt lidt væk mellem de grønne blade.
- Blåbær- og hindbærbuskene blomstrer med diskrete, hvide til svagt lyserøde blomster i maj måned.
Frugtlunden
I frugtlunden og blandt trægrupperne blomstrer mange af de sammen arter som findes i skovbrynet.
Her kan du nemlig bl.a. opleve Bærmispel, Engriflet Hvidtjørn, Skovabild, Mirabel-blomme, Almindelig Røn og Hæg.
Engene
Engene begynder så småt at blomstre. I maj måned er det særligt den lyslilla engelskgræs man kan nyde, samt de hvide rølliker.