Naturbydelen i Ringkøbing ligger lige ud til Ringkøbing Fjord, så når du bor her, har du udsigt til fjorden og nem adgang til at dyrke vandsport, fiske eller gå, løbe og cykle ture ved vandet.
Ringkøbing Fjord er den største fjord i Vestjylland og forholdsvis lavvandet. Naturbydelen ligger smukt lige ud til Ringkøbing Fjord, som er nærværende, uanset hvor du bor i Naturbydelen. Mange af boligerne får udsigt til fjorden, og alle får kort afstand til vandkanten.
Ringkøbing Fjord byder på store naturoplevelser året rundt.
Om vinteren kan du skøjte på fjorden, og ind imellem kan du opleve det særlige fænomen isskruninger, når isen i fjorden presses op i spektakulære isformationer på kysten.
Du kan også fiske i fjorden med harpun, fiskestang eller net.
Mod syd finder du Tipperne, som er en fredet halvø med tusindvis af vadefugle.
Mod vest kan du prøve kræfter med surfing på en kabelbane, og på den anden side af klitterne ligger Vesterhavet, hvor du kan blive blæst igennem, bade, surfe, løbe, gå, ride og meget andet.