Hvert år i september bliver det høje græs i Naturbydelen Ringkøbing K slået ned som en nødvendig del af naturplejen. Det sker i høj grad for at understøtte biodiversiteten i området, men som noget nyt bliver der nu friholdt en række bræmmer med høj vegetation, ikke mindst af hensyn til fuglelivet.
Lige nu bliver græsset slået i Naturbydelen ved Ringkøbing Fjord. Blomsterengene, som er anlagt på den tidligere landbrugsjord, kræver nemlig en pleje, hvor det høje græs skal fjernes hvert år, for at jorden kan holdes tilpas næringsfattig. Det er nemlig en forudsætning for, at en mangfoldighed af lavere engblomster fortsat kan komme til.
I år sker det på en lidt anden måde end tidligere, på opfordring af den lokale afdeling af Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som tæller fuglene i Naturbydelen året rundt.
Føde og beskyttelse til fugle og dyr
- Den årlige græsslåning er afgørende for biodiversiteten i området, men vi er også blevet opmærksomme på, at vi blandt andet af hensyn til det rige fugleliv med fordel kan efterlade nogle vildtvoksende områder, forklarer projektdirektør i Ringkøbing K ApS, Tim E. Halvorsen, og uddyber:
- Vi har hele tiden gjort flere ting for at tage hensyn til dyrelivet: Vi har ventet til september med at slå græsset, og vi har ladet noget af græsafklippet ligge et stykke tid på jorden, så det kan nå at drysse frø af til fuglene, inden det fjernes - men ved også at efterlade striber med højere vegetation til det efterfølgende år, tilbyder vi nu flere overlevelsesmuligheder for smådyr som mus og insekter, som igen er føde for fugle og andre dyr. Dertil kommer, at en del fugle og dyr finder beskyttelse i den lidt højere bevoksning.
Flere fuglearter
Tidligere på året kunne Naturbydelen offentliggøre, at fuglebestanden i området påviseligt er beriget med flere arter, siden området blev omlagt fra landbrugsland til natur. Fra og med 2016 har medlemmer af DOF Vestjylland nemlig helt systematisk talt og registreret fugle på ni årlige tællinger efter et fastlagt mønster og med præcis den samme rute. I foreningen tror man på, at den nye praksis vil have en positiv effekt.
- Det vil være godt for de mange sommerfugle og andre insekter, der yngler i græs som dette, og mange smådyr vil i det hele taget bedre kunne komme igennem vinteren. Dermed bliver det lettere for fuglene at finde føde – og dyr som harer og mus vil jo også gerne kunne gemme sig i græsset, siger Lars Holm Hansen, formand for DOF Vestjylland.
Antallet af observerede fuglearter på de faste tællinger er steget fra 76 i 2016 til 88 i 2020, og allerede i første måned af 2021 føjede havørnen sig til listen. Blandt de arter, der er kommet til i løbet af perioden, er blåhals, bynkefugl og rødrygget tornskade, og ganske spektakulært har den farvestrålende stillids vist sig i en flok på 530 fugle, hvilket er jysk rekord.
Praksis fortsættes
- Vi glæder os til at se, hvad ornitologerne får observeret her i 2021 og i de kommende år. Under alle omstændigheder vil vi fortsætte forsøget med at efterlade bræmmer med høj vegetation, som så skifter placering fra år til år, så der af hensyn til engblomsterne ikke er nogen områder, der får lov at vokse vildt i mere end to år ad gangen. Efter tre år vil vi evaluere det nye tiltag, og her håber vi, at de kommende fugletællinger kan gøre os klogere på effekten, fortæller Tim E. Halvorsen.
At omlægningen til natur tiltrækker flere fuglearter, handler dels om, at de mange nye blomster sætter frø, som fuglene spiser, men også at vandet i de anlagte søer, åer og åbne grøfter har ført arter som rørspurv og lille lappedykker med sig.
