I Naturbydelen bor Henny Granum, som netop har rundet de 80 år. Her nyder hun både naturen, fællesskabet og at være fri for at passe sin egen have. Med en far, der var tysk soldat, er hun såkaldt krigsbarn, og fra sin computer, med udsigt til Ringkøbing Fjord, bruger hun dagligt tid på at hjælpe mennesker, hvis skæbne er rundet af krig.
Siden det tidligere landbrugsland blev omlagt til natur for seks år siden, har blomster og dyreliv fået mere og mere fat i Naturbydelen i udkanten af Ringkøbing. En af dem, der sætter særlig pris på naturen hver eneste dag, er Henny Granum, som i to år har boet med sin mand i en étplans ejerlejlighed i Strandkanten.
- Det første jeg gør hver morgen, når jeg har fået morgenmad, er, at jeg kigger ud over fjorden, inden jeg tænder computeren - og udsigten er aldrig ens! Det skifter med årstiderne og med døgnet. Og i sommer var det et blomsterhav i Naturbydelen. Hver dag kan man se på, hvad der nu er sprunget ud i dag. Det er sådan noget, jeg glæder mig over, fortæller Henny Granum.
Når Henny Granum glæder sig hver dag, er det også fordi hun har tiden til at nyde naturen. For i Strandkanten skal hun ikke passe hus og have men kan bruge tiden på de ting, som giver mest mening for hende.
Familie tæt på og fællesskab med naboer
- Min mand og jeg kommer fra Aalborg, hvor vi har boet i 40 år i et toetagers hus med en stor have. Det orker jeg ikke mere, men vi har været vant til at se ud på natur, så det ville vi gerne blive ved med. Og da vores yngste datter bor i Ringkøbing med sin familie, faldt valget på Naturbydelen.
Her sætter Henny Granum også pris på kontakten til de andre tilflyttere.
- Vi havde et dejligt sankthans-arrangement i vores bydelsforening i sommer, hvor beboere fra alle tre boligbyggerier var sammen på legepladsen. Men også her i Strandkanten har nogle af damerne startet en lille kaffeklub, og så kan det jo være, at mændene kan drikke en øl sammen, foreslår Henny Granum og lufter også tanken om et arrangement med gløgg og æbleskiver.
Krigsbarn og ildsjæl
Henny Granums livshistorie er ikke som de flestes. Hun blev født i 1942 og voksede op med sin danske mor men fik først som 18-årig at vide, at hendes far ikke var den, som hun havde troet. Indtil da havde det været en dyb hemmelighed, at han var fra den tyske værnemagt, og der skulle gå mange år, før Henny fortalte åbent om sit ophav.
I de sidste 25 år har hun arbejdet frivilligt med at opbygge netværk, hvor krigsbørn – af og til kaldet ”tyskerbørn” - kan støtte og hjælpe hinanden. Som aktiv og tidligere næstformand i Danske KrigsBørns Forening har hun førhen hjulpet andre med at finde en ukendt far i Tyskland, og i dag hjælper hun krigsbørnenes børn med at finde bedstefaderens familie i de forskellige lande, hvor soldaterne kom fra. Hun holder også foredrag for andre og har for nylig været med til at opbygge et internationalt netværk for krigsbørn – også mennesker, der er født under nyere tids krige.
På den internationale scene
- Det er lykkedes at skabe mere fokus på krigsbørn, så meget at det nu er blevet et forskningsemne på flere universiteter i udlandet, og vi arbejder også på at få emnet ind i FN’s Børnekonvention, fortæller Henny Granum, som også er webmaster for det internationale netværk og løbende opdaterer hjemmesiden www.bowin.eu med oplysninger fra både forskere og krigsbørnsforeninger i Europa.
Samtidig med at Henny Granum bevæger sig på den internationale scene for krigsbørn, hjælper hun også helt lokalt mennesker, der selv har befundet sig i krig og katastrofer, som frivillig i Røde Kors Ringkøbings sprogcafé. Og når hun ikke følger sit kald og hjælper flygtninge og andre krigsbørn, nyder hun bare naturen i Ringkøbings nye bydel.
- Jeg går meget ture, enten nede ved fjorden eller i Naturbydelen. Allerede i slutningen af februar kan jeg høre lærkernes kvidren, der er også svalerne og stærene. Så kommer der en fiskehejre forbi eller måske en lille harekilling…
