Åbent hus i Naturbydelen søndag den 2. oktober

  • Havtorn-fjordudsigt-maj-2021 De fleste af boligerne har udsigt til Ringkøbing Fjord.
Søndag den 2. oktober kl. 12-15 kan du komme inden for i to forskellige boligtilbud i Naturbydelen. Kom også med på en kort, guidet tur og oplev det tidlige efterår i det naturskønne område ved Ringkøbing Fjord.

Først blev naturen anlagt, så kom de første boliger, og i dag bor de første 80-90 beboere i Naturbydelen i Ringkøbing. Og nu er der snart plads til flere. I projektet Strandkanten er nye ejerboliger snart klar til at blive overtaget, og i bofællesskabet Havtorn er der ledige lejemål til aktive seniorer. De to boligprojekter er derfor gået sammen med Naturbydelen omkring et fælles åbent hus-arrangement den 2. oktober.

Oplev et bofællesskab for aktive seniorer

Fælles værksted, orangeri, gæsteværelse og festlokale er blandt de fælles aktiviteter, beboerne i Havtorn har adgang til. Og er du 50+, drømmer du om ny lejebolig med minimalt vedligehold, mindre havearbejde og nærhed til naboer? Vil du gerne bo midt i naturen, lige ved vandet og tæt på byen? Så er du velkommen til at komme forbi og se, om Havtorn måske noget for dig!

Bofællesskabet er opført og udlejes af Realdania By & Byg. Læs mere om Havtorn.

Kom inden for i de nye ejerboliger med fjordudsigt

I Strandkanten kan du vælge mellem ejerlejligheder i ét plan og større ejerlejligheder i to plan i dobbelthuse. Alle boligerne har udsigt til Ringkøbing Fjord og direkte adgang til naturen. Boligerne varierer i størrelse og indretning, så der er forskellige muligheder for familier, par og singler. Kom ind og se de ledige boliger, der er under opførsel.

Lejlighederne i Strandkanten opføres af entreprenøren Frifeldt og sælges gennem EDC i Ringkøbing. Læs mere om Strandkanten

Hør mere om Naturbydelen og kom med på en tur

Hvordan er Naturbydelen anderledes fra andre bydele – og hvad er planerne for den videre udvikling af området? Ved Havtorn kan du møde Naturbydelens projektdirektør Peter Kirketofte, som står klar til at fortælle mere om byudviklingen.

Kl. 13 og igen kl. 14 kan du komme med på en kort guidet tur i området. Turene afgår fra bofællesskabet Havtorn. 

Mærk det tidlige efterår i naturen

Plukkemodne æbler, røde tjørnebær og hasselnødder er bare nogle af de herligheder, der er på Naturbydelens menu i oktober. Hele familien er velkommen til at boltre sig på Naturlegepladsen og til at lege med trækfærgen ved den store sø. Se et kort over området her.

Tid og sted

Søndag den 2. oktober 2022 kl. 12-15

Naturbydelen Ringkøbing K, Strandvejen 2, 6950 Ringkøbing (se på krak.dk)

  • Strandkanten Web Der er nye ejerboliger under opførelse i Strandkanten. Kom ind og oplev havudsigten fra de højloftede rum.
  • Køkken-Strandkanten-Naturbydelen-i-Ringkøbing Strandkanten
  • Fællesrummet I Seniorbofællesskabet Havtorn I bofællesskabet Havtorn for 50+ere har beboerne egen lejlighed og adgang til en række stærke, fælles faciliteter.
  • Seniorbofaellesskabet-Havtorn-i-Naturbydelen-i-Ringkoebing Bofællesskabet ligger midt i naturen med en fantastisk udsigt til enge og fjord.