Åben bydel - Oplev tre forskellige boligtilbud i naturen

  • Strandkanten Lilla Engblomster
Ejerlejligheder og almene lejeligheder for alle samt lejeboliger i et bofællesskab for alle 50+. Du kan opleve alle de forskellige boligtilbud i Naturbydelen på én gang, når der er Åben bydel den 7. - 8. maj 2021.

I Naturbydelen i Ringkøbing er der tre forskellige boligtilbud på vej: Ejerboliger og almene lejelejligheder for alle samt lejeboliger i et bofællesskab for alle over 50 år. Boligerne varierer i størrelser og priser, men fælles for dem alle er, at de har altan eller terrasse, direkte adgang til smuk natur og udsigt/kort afstand til Ringkøbing Fjord.

Du kan opleve de forskelligartede boligtilbud, når bygherrerne bag de tre nuværende boligbyggerier byder indenfor den 7. - 8. maj 2021.

Fredag den 7. maj 2021 kl. 14 - 17
Lørdag den 8. maj 2021 kl. 11 - 14

Naturbydelen i Ringkøbing
Strandvejen 2
6950 Ringkøbing
Se på kort

OBS: Nogen korttjenester og GPS'er har ikke adressen Strandvejen 2 registreret. I så fald kan du køre efter adressen Hebolgårde 2, 6950 Ringkøbing. Når du kommer til Naturbydelen ad Vellingvej, skal du køre ind ad den nye ankomstvej Strandvejen. Herfra finder du nemt de tre boligbyggerier Strandkanten, Fjordudsigten og Havtorn.

Oplev de tre boligtilbud

  • Strandkanten: 40 ejerboliger på 84 - 150 m2 i enten et eller to plan. EDC Ringkøbing står for salget og entreprenøren Frifeldt opfører boligerne to-fire af gangen i takt med salget > Læs mere om Strandkanten

  • Fjordudsigten: 47 almene lejeboliger (etape 1 af i alt 83 boliger) på 80 - 120 m2. Ringkøbing-Skjern Boligforeningen opfører boligerne og står for udlejning > Læs mere om Fjordudsigten

  • Havtorn: 14 lejeboliger og en række fællesfaciliteter i et seniorbofællesskab for alle over 50 år. Realdania By & Byg har opført byggeriet og EDC Ringkøbing står for udlejning > Læs mere om Havtorn

Parkering i Naturbydelen

Du kan parkere ved boligerne i Strandkanten og Havtorn (Engbakken). Desuden er der en p-plads ved Strandengen 20 - tæt ved den store sø i Naturbydelen (se på kort).

Corona-forholdsregler

Alle tre åbne huse følger forsamlingsloft og gældende Corona-restriktioner, dvs.:

  • 2 meters afstand
  • Mundbind skal benyttes indendørs (og ude, fx hvis der opstår kø)
  • Sprit af ved ind- og udgang

Vi glæder os til at se dig!

  • Strandkanten-etplanslejligheder-Naturbydelen-Ringkoebing-K Strandkanten: Ejerlejligheder i 1 eller 2 plan på 84 - 150 m2 EDC Ringkøbing
  • Vandløb Og Stier Ved Seniorbofællesskabet Havtorn Havtorn: Lejeboliger i bofællesskab for alle over 50 år. 1 eller 2 plan på 50 - 120 m2. Jens Bach
  • Fjordudsigten I Naturbydelen Fjordudsigten: Almene lejeboliger i 1 eller 2 plan på 80 - 120 m2 Ringkøbing-Skjern Boligforening
Hvor finder jeg