Kom til infomøde om seniorbofællesskabet i Naturbydelen den 20. november 2019

31. oktober 2019

Vil du gerne bo i et anderledes bofællesskab for aktive 50+'ere? Så kom og se byggeriet og hør om udlejningsprocessen, når bygherren og udlejeren Realdania By & Byg inviterer til infomøde onsdag den 20. november 2019.

Byggeriet af det nye seniorbofællesskab i Naturbydelen er i fuld gang. Netop nu er 2. sal ved at blive monteret og inden længe er de tre bygninger, som seniorbofællesskabet består af, oppe i fuld højde.

Onsdag den 20. november 2019 kan du komme med rundt på byggepladsen sammen med Jørgen Søndermark - projektleder hos bygherren Realdania By & Byg. Du kan også høre mere om:

  • Huslejeniveauerne for de enkelte boliger
  • Materialevalg inde og ude
  • Foreningsstrukturen, der bliver etableret
  • Udlejningsprocessen, som Realdania By & Byg også står for

Måske møder du også nogen af dine kommende naboer.

Vælg mellem to tidspunkter

Seniorbofællesskabet er målrettet aktive seniorer 50+. For at flest muligt har mulighed for at deltage, bliver der to runder af infomødet.

  • Runde 1: Kl. 15.30 - 17.30: Rundvisning på byggepladsen og efterfølgende infomøde. OBS: UDSOLGT
    Mødested: Strandkanten 14, 6950 Ringkøbing
    Infomøde: Galleri 63, Vellingvej 63, 6950 Ringkøbing

  • Runde 2: Kl. 19.00 - 20.30: Infomøde (uden rundvisning på byggepladsen).
    Mødested: Galleri 63, Vellingvej 63, 6950 Ringkøbing

Kun 2x50 pladser

Der er plads til max 50 deltagere ved hver runde, så hvis du er interesseret i at bo i det nye seniorbofælleskab, og gerne vil høre mere, inden udlejningsprocessen går i gang, så skynd dig at melde dig til én af de to runder. HUSK at skrive, hvilken runde du deltager i og hvor mange du/I kommer.

> TILMELD MIG (send en mail til Realdania By & Byg)

Tilmeldingsfristen er torsdag den 14. november kl. 12

Om seniorbofællesskabet i Naturbydelen

Seniorbofællesskabet i Ringkøbing er ét af i alt ni seniorbofællesskaber, som Realdania udvikler rundt omkring i landet med indsatsen ”Rum og fællesskaber for ældre”. Otte af dem udvikles i samarbejde med pensionskasser og almene boligorganisationer, mens seniorbofællesskabet i Ringkøbing er et eksperimenterende eksempelbyggeri, som opføres af Realdania med Realdanias datterselskab Realdania By & Byg som bygherre. 

Læs mere om seniorbofællesskabet i Naturbydelen i Ringkøbing

FÅ NYT OM SENIORBOFÆLLESSKABET

Skriv dig på Naturbydelens boligliste og få nyheder og materiale om seniorbofællesskabet, invitationer til arrangementer og nyt om andre boligprojekter. Det er helt uforpligtende at skrive sig op! Når du tilmelder dig, accepterer du vores privatlivspolitik.

 

 

-->