Fuldt hus: 500 besøgte det første hus i Strandkanten

9. april 2018

Der var stor interesse for at opleve det første hus i Strandkanten - det første kvarter i Ringkøbings nye naturbydel – da entreprenøren Frifeldt og mæglerne fra EDC og Estate i Ringkøbing holdt Åbent Hus i weekenden.
Forårsvejret viste sig fra sin bedste side i weekenden og det var med til at trække mange nysgerrige ud til Naturbydelen i Ringkøbing, hvor dørene blev åbnet til det første hus i kvarteret Strandkanten.

De besøgende var i alle aldre og kom både fra Ringkøbing, Skjern, Holstebro og Herning. De gik i en lind strøm gennem huset, hvor lysindfaldet, det højloftede køkken-alrum, akustikken og materialevalget ud og inde var nogle af de kvaliteter, der fik positive ord med på vejen. Ligesom udsigten til Ringkøbing Fjord og den omkringliggende natur fra både terrassen, køkken-alrummet og soveværelset på 1. sal blev fremhævet.

Se fotos fra Åbent Hus i galleriet i toppen af siden.

33 ejerboliger midt i naturen

Strandkanten er det første kvarter i Naturbydelen, som i alt vil rumme 33 ejerboliger i to plan. Boligerne er på hhv. 118 m2 og 139-150 m2 med lidt forskellig indretning og priser mellem 2,1 – 3,4 mio. kr.

Læs mere om boligerne i Strandkanten

Fælles for alle boligerne er, at de bliver opført midt i den natur, der allerede er udviklet i Naturbydelen. Det betyder, at beboerne får direkte adgang til enge, bærhaver, frugtlunde, søer, skov og faciliteter som en legeplads og en trækfærge ved den store sø i området. Naturen fungerer som en stor, fælles have, som man også deler med beboerne i kommende bebyggelser og resten af byen og dens besøgende.

Boligerne i Strandkanten er designet, så alle får kig til Ringkøbing Fjord. De forrest beliggende hus får direkte udsigt til fjorden.

Se fotos og video fra Strandkanten i galleriet nedenfor.

Nyt hus på et halvt år

Husene i Strandkanten opføres i takt med, at de bliver solgt. Byggeriet tager 5-6 måneder.

Der er dermed tale om projektsalg og det er EDC Ringkøbing og Estate Boligcenter Vestjylland, der står for salget.

Læs mere og find kontaktoplysninger til mæglerne på:

www.edc.dk/strandkanten
www.estate.dk/strandkanten
FÅ NYT OM STRANDKANTEN

Skriv dig på Naturbydelens boligliste og få salgsprospektet for STRANDKANTEN, nyt om udviklingen af husene, invitationer til Åbent Hus og andre arrangementer og nyt om andre boligprojekter. Det er helt uforpligtende at skrive sig op!

 

FÅ NYT OM BOLIGERNE I NATURBYDELEN

FÅ NYT OM BOLIGERNE I NATURBYDELEN

Ejerboliger, lejeboliger og et seniorbofællesskab er på vej i Naturbydelen. Skriv dig på vores boligliste og få nyheder om boligerne. Det er helt uforpligtende at skrive sig op!