7,5 hektar ny skov plantet i Ringkøbing K

23. maj 2016

”Danmarks største blomsterbed” er nu blevet til en ny skov på 7,5 hektar.
I løbet af de sidste par uger har Ringkøbing K plantet en helt ny skov i den nordøstlige del af arealet, der grænser op til kvarteret Heboltoft.

Skoven er sammensat af en blanding af stedsegrønne og løvfældende træer og buske, hvor skovfyr, stilkeeg og vintereg er hovedarterne. Desuden er der plantet løvtræer og nåletræer, som er karakteristiske for regionen, og som bidrager til variation og dermed en større naturoplevelse, når man bevæger sig rundt i skoven.

Skoven er plantet i den del af Ringkøbing K området, der sidste sommer stod i fuldt flor som ”Danmarks største blomsterbed”. De farverige blomsterformationer markerede sammensætningen af den skov, der nu er plantet og som vil vokse sig til i de kommende år.

Det varme vejr har også sat gang i væksten mellem træerne, så i sidste uge blev ”skovbunden” striglet igennem for at fjerne ukrudt. Et arbejde, der bliver gentaget efter behov.

Se billeder fra plantningen af skoven og striglingen i galleriet nedenfor.

Læs mere om naturprojektet
Læs mere om boligerne i naturen
 
-->