Se billeder fra rundvisninger i Ringkøbing K

27. april 2016

50 deltagere i alle aldre trodsede det kolde og våde aprilvejr og tog med på rundvisninger i Ringkøbing K tirsdag eftermiddag. Rundvisningerne var en del af Ringkøbing-Skjern Kommunes sundhedsuge.

Ved rundvisningerne hørte deltagerne både om udviklingen af naturen og planerne for de første boligbyggerier i naturen. Ringkøbing-Skjern Museum fortalte om bronze-alderens beboere i området, som der er fundet flere spor efter, bl.a. en såkaldt ”Woodhenge”. Borgmester Iver Enevoldsen, Ringkøbing-Skjern Kommune, bød velkommen ved den første rundvisning. Som afslutning på den anden rundvisning blev belysningen tændt på hovedstien gennem området. 

Undervejs fik deltagerne god mulighed for at områdets attraktive natur, bl.a. en 4 hektar stor  ferskvandssø, frugtlunde, bærhaver og stier.

Se billeder fra rundvisningerne i galleriet i toppen eller herunder.

-->