200 ørreder er sat ud i Tranmose Bæk

6. april 2016

Fredag den 1. april satte Ringkøbing K 200 små ørreder ud i Tranmose Bæk. Det skete i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune, Dansk Center for Vildlaks og elever i 5.a på Alkjærskolen i Ringkøbing.

Der var høj sol, god stemning og våde gummistøvler, da elever fra 5.a på Alkjærskolen i Ringkøbing var med til at sætte 200 små ørreder og forskellige vandplanter ud i Tranmose Bæk fredag den 1. april.

Det var Dansk Center for Vildlaks og Ringkøbing-Skjern Kommune, der stod for udsætningen i bækken, der er blevet genslynget som en del af Ringkøbing K-områdets forvandling fra landbrugsareal til rekreativ natur. 5-klassen deltog i begivenheden som en del af deres undervisning i natur og teknik.

Se billeder fra fiskeudsætningen i galleriet i toppen og herunder (Fotos: Jørn Deleuran).

-->