Konkurrence betingelser
Hvem kan deltage
For at deltage i konkurrencen skal du være over 13 år. Du kan tage fotoet med telefon eller kamera. Du kan deltage hver måned fra marts til november med op til tre fotos pr. måned.
Jury
Vinderen kåres af et dommerpanel bestående af en fotografisk fagdommer og to deltagere fra Naturbydelens sekretariat.
Brugsret
Når du deltager i konkurrencen, giver du Naturbydelen lov til at dele dine billeder på sociale medier, hjemmeside og nyhedsbrev mod kreditering. Naturbydelen forbeholder sig også ret til at dele udvalgte billeder med pressen. Ligeledes mod kreditering.
Ophavsret
Det er forbudt at uploade/tagge fotos, som ikke er taget af dig selv. Du skal kunne bekræfte, at du er ophavsmand/kvinde til de fotografier du indsender og har ubegrænset ret til brug af billederne og dermed også retten til at offentliggøre billederne. Du skal også garantere, at alle billederne er fri af tredjemands rettigheder, og at alle identificerbare personer på billederne er indforståede med brug af billederne. Dvs. ingen nærbilleder af mennesker, der ikke har givet dig samtykke.
Udmeldelse fra konkurrencen
Du kan i konkurrenceperioden trække din deltagelse tilbage. På Instagram trækkes din deltagelse tilbage ved at fjerne hashtagget #livetinaturen og @naturbydelen. Du kan også udmelde dig ved at skrive til kontakt@naturbydelenringkoebingk.dk
God fornøjelse. Vi glæder os til at se dine fotos!