Boliger i Naturbydelen Ringkøbing K

I Naturbydelen Ringkøbing K er der både ejer- og lejeboliger i forskellige størrelser og priser, der alle ligger midt i farverige enge, ved skovbryn, bærhaver, frugtlunde eller søer og med Ringkøbing Fjord som nabo.

Naturen i den nye naturbydel er allerede skabt med farvestrålende enge, bærhaver, frugtlunde søer, skov og stisystemer. Det giver dig mulighed for at få en ny og moderne bolig med direkte adgang til attraktiv natur fra dag ét. Uanset hvor du bor i Naturbydelen, er Ringkøbing Fjord aldrig mere end få hundrede meter væk. Og er du blandt de første, der flytter ind i naturen, kan du også få udsigt til vandet.

De første boliger opføres i første række til Ringkøbing Fjord med høje græsser, kornblomster, solsikker og andre farverige engblomster voksende helt ind mellem husene.
I hjertet af den nye naturbydel bliver der bygget boliger omkring åbne naturrum med små søer, bærhaver og frugtlunde lige uden for hoveddøren. Når den nyplantede skov er vokset til i løbet af 10-15 år, kan der bygges boliger ved skovbryn eller midt i idylliske lysninger i skoven, hvor du kan få en oplevelse af at bo midt mellem trækronerne.

Alle bebyggelserne bliver i to-tre etager med private terrasser eller altaner. De tætte bebyggelser skaber masser af plads til natur mellem husene og grobund for stærke fællesskaber.

​Se filmen og bliv klogere på Naturbydelen og de første boliger i Strandkanten på 5 minutter.

MODERNE OG ENERGIVENLIGE BOLIGER

I Naturbydelen kan du få en helt ny og moderne bolig. Alle boliger skal leve op til de samme høje standarder om brug af gode byggematerialer, lavt energiforbrug, godt indeklima, godt lysindfald, moderne og fleksibel indretning, samt tæt kontakt til naturen og fjorden.

Der bliver lagt vægt på, at arkitekturen får bebyggelserne til at falde godt ind i den smukke natur, samtidig med, at der skabes variation mellem de enkelte byggerier.

SPAR TID PÅ AT HOLDE HUS OG HAVE

Når du flytter ind i Naturbydelen, får du en helt ny og moderne bolig, som ikke kræver meget vedligehold i de første mange år.

Traditionelle parcelhushaver med høje ligusterhække er der ingen af. Til gengæld får du din egen terrasse (eller altan) og direkte adgang til et smukt naturområde med farverige enge, bærhaver, frugtlunde, søer og skov. Størrelsen på hele naturbydelen svarer til 840 parcelhushaver.

Når du ikke skal bruge din weekend på at vedligeholde huset, klippe hæk, slå græs eller luge bede, kan du i stedet bruge tiden på at lege med børnene, grille med naboen, dyrke forskellige aktiviteter eller bare læne dig tilbage og nyde naturen og fjorden.

 

Få nyt om boliger i Naturbydelen

Hvis du gerne vil have nyheder om boligerne i Naturbydelen, samt invitationer til særarrangementer, salgsmateriale og kontaktoplysninger til mæglere m.fl., kan du skrive dig på vores boligliste. Det er helt uforpligtende. Når du skriver dig op, får du salgsprospektet for STRANDKANTEN tilsendt.

Få nyt om boliger i Naturbydelen

Få nyt om boliger i Naturbydelen